Kom godt i gang med nisser på jobbet: Do’s and dont’s

Nisselegen på kontoret kan gøre december sjovere, bringe dig tættere på kollegerne – og forhåbentlig skaffe dig lidt julegodter, selv om du måske må bære over med lidt drilleri. Her guider vi dig til, hvordan du kommer godt i gang og sikrer, at nisserierne bliver en fornøjelse for alle.

Kom godt fra start

Start med at samle deltagerne til nisseriet. For at sikre, at nisselegen bliver sjov og inkluderende for alle, skal det være frivilligt om man vil deltage. Lad være med at presse nogen til at være med, som ikke har tid eller lyst – herunder også at afkræve en forklaring på, HVORFOR de ikke har lyst, da det kan være et pres i sig selv at skulle finde på en konkret årsag. Det er nok, bare at sige ”nej tak”.

Fordel nisserne ved en simpel lodtrækning, hvor I lægger alle navnene i en egnet beholder (evt. en nissehue), og trækker et efter tur. Får man sit eget navn – så bare i med sedlen og træk igen.

Hemmelighedskræmmeri er en af de helt centrale fornøjelser ved nissedrilleri på jobbet. Derfor er det selvfølgelig hemmeligt, hvem man er nisse for – om man godt må afsløre det over for en enkelt kollega for fx at få hjælp til nisseløjer, kan man vedtage i fællesskab. For at bevare spændingen mest muligt er det dog bedst, at man holder de indviede på et minimum, så det ikke bliver for nemt at gætte, hvem der er ens nisse.

Forventningsafstemning for nisser

Det er god stil af aftale rammerne for legen på forhånd, så alle ved, hvad der forventes (se tjeklisten i bunden af artiklen).

Ofte er tiden op til jul også travl, fordi alle har opgaver, der skal være færdige inden jul – så tag det med i overvejelserne, når der skal nissedrilles/hygges, så det ikke kommer til at stresse unødigt med grove nisseløjer eller tårnhøje aktivitets-forventninger.

Tag også eventuelle rengøringsfolk i ed, så de er med på, at det kan komme til at svine lidt ekstra med juleglimmer, grannåle og grødris i december, og de ikke bliver stressede over jeres leg (eller støvsuger julepynten op hen over natten). Giv dem evt. en lille julegodtepose eller andet på forhånd, så de ser med milde øjne på alle løjerne.

Drillerier – hvor går grænsen?

Drillerier vil være en fast del af nissens drejebog på de fleste arbejdspladser. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at drillerierne skal være af et omfang og en karakter, som gør dem til et sjovt (og måske mildt irriterende) indslag i arbejdsdagen – ikke noget, man er bange for at møde ind til. Hvis det er nødvendigt, kan man sammen sætte en øvre grænse for, hvor mange drillerier der må være versus søde gestusser fra nissen.

Hvornår et drilleri krydser grænsen fra sjovt til irriterende og videre til decideret ondskabsfuldt, afhænger ekstremt meget af både arbejdspladsen og den kollega, du er nisse for. Du kender din kollega bedst og ved, hvor langt I kan tillade jer at gå.

Et godt råd er, at drillerier gerne må give et lille chok, men det er vigtigt, at modtageren hurtigt forstår, at det bare er for sjov, så de ikke går ægte i panik. Drillerier, som kan give deciderede problemer i forhold til arbejde (fx ”sjove” falske mails til kunder eller chefen) eller som er ægte irriterende (fx svineri som tager meget lang tid at gøre rent) er ikke god nisse-stil.

Det burde ikke være nødvendigt at påpege (men nu gør vi det alligevel – det er trods alt do’s and dont’s), men drillerier, som giver risiko for fysisk til skade, udstiller følsomme oplysninger, er grænseoverskridende eller gør, at modtageren mister anseelse hos kolleger eller chef, er helt udelukket for den gode nisse.

Back up for inaktive nisser

Der er forskel på nissernes aktivitet, og det er sådan set også ok. Det er en del af legen, og der vil altid være nogen, som går mere op i det end andre.

Men hvis éns nisse er inaktiv eller totalt fraværende, kan det godt føles som om, man er blevet glemt – eller værre endnu, som om man ikke er vellidt på arbejdspladsen. Det kan være en god ide at blive enige om et minimums-niveau af aktivitet, fx én eller to opmærksomheder om ugen, så ingen bliver overset. På den måde får nisserne også en målestok for, hvornår de har gjort det godt nok – hvilket kan være rart i en travl juletid.

Der kan dog også opstå situationer undervejs, hvor kolleger (af helt legitime årsager som sygdom eller pludselig travlhed) ikke kan løfte nisse-hvervet alligevel, trods gode hensigter i starten. Her er det godt, hvis man som nisse-organisator på forhånd har udtænkt en plan for, hvad man så gør. hvordan man kan støtte op om eventuelle ”glemte” kolleger, så. Det kan fx være, at man skal udnævne én kollega til at være ”bagstopper”-nisse, der tager over på nisserierne hos eventuelle glemte kolleger – eller at man har en underforstået aftale om, at man holder øje med de kolleger, man sidder tættest på, og laver lidt nisseri for dem, hvis nissen udebliver.

Med alle disse ting på plads, er der lagt den bedste grobund for en nisse-leg, der er en fornøjelse for alle at være med i.  

Klar-parat-NIS!

Tjekliste til forventningsafstemning:

• Hvem vil være med i nisselegen?
• Må man drille eller skal det mest være hyggeligt og sødt?
• Hvis der er drilleri med, hvor meget må det så fylde i forhold til søde ting?
• Hvor ofte skal nissen som minimum være aktiv?
• Hvornår begynder nisselegen, og hvornår stopper den?
• Hvordan sørger vi for, at ingen bliver glemt, hvis en nisse bliver syg / må springe fra / får for travlt?