Mus / pebernøddespil
Mus for to spillere
Den klassiske udgave af “mus” spilles af to personer, der dyster om at vinde pebernødder fra hinanden, som de har gemt i hånden. Synes man, at det er uhygiejnisk med så meget håndkontakt til pebernødderne, kan man bruge en marmorkugle, en mønt eller en anden genstand som det, der gemmes, og give en pebernød eller et point for hver runde.
Det skal du bruge:
Pebernødder eller anden “mus”: En pose pebernødder, hvis spillerne spiller om det. Alternativt en mønt, glaskugle eller en lignende lille genstand, der kan bruges som “mus”.
Blok og blyant: Til at notere point efter hver runden hvis der spilles med point.
Forberedelse:
Spilles der om pebernødder, får hver spiller inden spilstart en bunke pebernødder, fx 20 stk hver.
Spilles der med point, aftales det, hvor mange point man skal have for at vinde.
Spillets gang
Spiller 1 skjuler en pebernød (eller anden lille genstand) i én af sine hænder, uden at modspilleren (spiller 2) ser hvilken. Spiller 1 holder så begge hænder frem med knyttede næver.
Spiller 2 skal nu gætte, i hvilken hånd pebernødden er gemt. Dette gøres ved at pege på én af spiller 1’s hænder.
Hvis spiller 2 gætter rigtigt (peger på hånden med pebernødden), vinder spiller 2 pebernødde/runden.
Hvis spiller 2 gætter forkert (peger på hånden uden pebernød), beholder spiller 1 pebernødden / vinder runden.
Herefter starter en ny runde. Man kan enten spille med, at spillerne skiftes til at gemme pebernødden, eller med, at taberen af runden gemmer pebernødden næste gang. Dette skal man bare aftale på forhånd. Sådan fortsætter man i runder, til spillet er slut.
Afgørelse af spillet
Spiller man om pebernødder, er spillet slut, når en af spillerne har tabt (eller spist) sin bunke af pebernødder.
Spiller man med pointtælling, er det den spiller, som først får et på forhånd aftalt antal point (fx 15 eller 25), der vinder spillet.
Mus for mange spillere
Denne udgave af mus kan spilles af mange deltagere. Helst mindst 5-6 spillere, og gerne flere. For at gøre en mere julet, kan man fx give spil-lederen en nissehue på. Der er ikke en klar vinder eller taber i denne version af mus, så den er god som tidsfordriv også for mindre børn.
Det skal du bruge:
En “mus”: En lille genstand, som kan gives videre i hemmelighed, fx en lille nissefigur, en plysmus eller en lille bold
Forberedelse:
Der vælges en spil-leder, som skal være den første til at gætte, hvem der har musen. I løbet af legen vil rollen som spil-leder gå på skift mellem spillerne.
Alle deltagere sætter sig i en rundkreds med hænderne på ryggen.
Spil-lederen stiller sig midt i rundkredsen.
Spillets gang
Spillet begynder med, at én deltager får musen (den lille genstand) i hænderne, som holdes bag rydden. Nu sendes musen rundt blandt spillerne i rundkredsen – uden at spil-lederen kan se det.
Musen skal diskret gives videre fra hånd til hånd bag ryggen, så det ikke afsløres, hvor den er. Deltagerne kan også lave snydebevægelser, selvom de ikke har musen, for at forvirre spil-lederen.
På et tidspunkt siger spil-lederen “stop” og gætter på, hvem der har musen.
Hvis spil-lederen gætter rigtigt, bytter han/hun plads med den, som havde musen. Denne bliver nu ny spil-leder.
Hvis spil-lederen gætter forkert, fortsætter spillet. Musen sendes igen rundt i cirklen, og spil-lederen må fortsat prøve at gætte, hvem der har musen.
Sådan afgøres spillet
Der er ikke nogen vinder eller taber i legen, og derfor ikke nogen klart defineret afslutning på spillet, der i princippet kan fortsætte i det uendelige. For at få en afgrænsning, kan man på forhånd sætte en timer til fx 15 minutter. Når klokken ringer, er legen slut.
Variationer
- For at gøre legen sværere kan man indføre en tidsbegrænsning for, hvor længe spil-lederen må gætte.
- Man kan vælge at have en straf eller belønning til spil-lederen, alt efter om de gætter rigtigt eller ej.
- Vil man gerne kåre en vinder, kan det fx være den, som sidder med musen, når timeren ringer.
