Drilleri,  Nisseri derhjemme

Plant lidt nissemagi – Gro en nisseplante af slik!

Vidste du, at man kan gro sukkerstokke og chokoladejulemænd i nissejord? Denne sjove julegimmick for børn er den perfekte idé til de små slikmunde derhjemme – især for dem, der elsker nissedrilleri! Her kan du plante et “nissefrø” og se det vokse til noget magisk over flere dage. Det er en sjov måde at skabe lidt ekstra nissedrilleri og julehygge i december.


Magisk nisseplante – Hvad skal du bruge?

For at skabe en magisk nisseplante med nissedrilleri, skal du bruge følgende:

Frøet, der skal plantes:

  • En rød chokoladeknap, M&M, Skittles eller Smarties eller noget småt slik, der kan fungere som et “frø”.

Det, der vokser op:

Ens slik i forskellige størrelser, fx:

  • En mini sukkerstok, der vokser til en stor sukkerstok.
  • Mini Kinderæg, som vokser til et almindeligt eller ekstra stort Kinderæg.
  • Lille chokoladejulemand, der bliver til en stor chokoladejulemand.
  • Lille lakridskonfektstang (pingvinstang, Tivolistang, heksehyl, chokofant mv.), der gror til en større lakridskonfektstang

Nissejord til at plante i:

  • Hvidt sukker, sukkerknalder, grødris eller flot slik, fx vingummibamser.
  • Til ekstra magi på dag 2: lidt glimmer eller farvet krymmel, som kan fungere som “nissemagi”.

Ekstra magi på dag 2:

  • Lidt glimmer eller farvet krymmel, som kan fungere som “nissemagi”.

Sådan planter I en nisseplante

Gro en chokoladejulemand, lav nisseløjer med en sukkerstok og andre narrestreger med slik

Denne nissedrilleri-gimmick strækker sig over flere dage og skaber spænding og glæde hos børnene, mens de ser, hvordan deres nisseplante vokser.

Nissehue nissedrilleri.dk by KOMPANG

Første dag: Plant et nissefrø af slik som nissedrilleri

Om aftenen efterlader husnissen et brev med instruktioner samt et lille “nissefrø” og noget nissejord. I brevet står der:

“Plant dette lille frø i nissejord – så skal du bare se magi!”

Det skal I gøre sammen med barnet:

  • Hæld “nissejorden” op i en urtepotte, skål, eller et tomt syltetøjsglas.
  • Plant frøet godt i nissejorden. Brug sukker, sukkerknalder, grødris eller en blanding med vingummibamser – det ser super festligt ud!
Nissehue nissedrilleri.dk by KOMPANG

Anden dag: Magisk nisseplante spirer frem

Når barnet vågner, er nissefrøet begyndt at spire! Frøet har på magisk vis vokset sig større til fx en lille sukkerstok eller en mini chokoladejulemand. Sammen med den nye nisseplante ligger der en lille dåse med Tivolikrymmel eller glimmer og et nyt brev fra nissen:

Du er dygtig til at få ting til at gro! Har du mod på mere? Så drys med lidt ekstra nissemagi, så skal du bare se løjer.”

Det skal I gøre sammen med barnet:

  • Drys forsigtigt glimmer eller krymmel på nisseplanten som “nissemagi”. Hvis barnet allerede har besluttet sig for at spise det første stykke slik (ja, det sker!) – fair nok, så bliver det bare sjovt at prøve igen næste år!
Nissehue nissedrilleri.dk by KOMPANG

Tredje dag: Tadaa, nissefrøet har vokset sig stort

Den store dag er kommet! Når barnet vågner, står der nu noget endnu større og bedre i nissejorden: En stor julemand, en stor sukkerstok, en stor lakridskonfektstang eller et stort Kinderæg. Magien er fuldendt, og barnet kan nyde sin magiske nisseplante med denne seddel fra nissen:

Værsgo’ og spis – og tak, fordi du hjalp nissen med at få lidt magi til at gro!”


Kreative nisseidéer – Små ekstra nisseløjer

For at gøre oplevelsen endnu sjovere, kan nissen finde på nogle små ekstra nisseløjer undervejs:

  • Bytte nissejorden: Måske har nissen en dag byttet noget af sukkeret ud med grødris eller har lagt ekstra vingummibamser ved siden af.
  • Lille besked om, at nissen blev sulten: Nissen kunne efterlade en lille seddel om, at den ikke kunne modstå fristelsen og tog en bid af det spirende slik, men lovede at plante noget mere.

Julegimmick for børn – En sjov og magisk oplevelse

Denne julegimmick for børn er en fantastisk måde at sprede glæde og nissehygge på. At plante en nisseplante er sjovt, nemt og magisk og skaber masser af grin hos børnene, når de ser deres slikplante vokse. Med nissedrillerier som dette kan december blive ekstra magisk for hele familien.