Santa Lucia – nu med lækre lussekatter, (nissefræk) Luciasang & bamseparade

Ingen jul uden Luciaoptog i skoler, børnehaver, på plejehjem, i kirker og på gader og stræder – og måske også på arbejdspladsen. Men hvorfor markerer vi egentlig Luciadagen d. 13. december med lys?

Myten om den unge helgen

Santa Lucia var en yngre, kristen pige fra Syracusa i Italien, der levede i 300-tallet. Hun blev martyr og siden helgen, fordi hun nægtede at give afkald på sin tro, selv under voldsomt pres og forfølgelse. Ifølge legenden bar hun levende lys på hovedet for at kunne bruge begge hænder til at hjælpe de fattige i de mørke katakomber, selvom hun selv var i stor fare.
Her i Norden markerer vi Santa Lucias dødsdag D. 13. december med et optog, hvor en Luciabrud, klædt i hvidt og med levende lys (eller elektriske, hvis man vil undgå stearin i håret) i en krans på hovedet, går forrest. Traditionen symboliserer lysets sejr over mørket – og at dagene snart igen bliver lysere, når vi rammer solhverv. Deltagerne i optoget synger Luciasangen og bærer levende lys eller udklippede stjerner, der er limet på en pind i hænderne. En hyggelig og stemningsfuld måde at markere lysets kraft og tilbagevenden midt i vinterens mørke.

Lav Luciaoptog med legetøjet

Nissen derhjemme skal selvfølgelig også markere Luciadag. Her er det oplagt at bruge barnets legetøj til at skabe et storslået og overraskende Luciaoptog med bamser og andre figurer på rad og række, der står og venter spændt på, at barnet vågner Luciamorgen.

På grund af brandfare, vil vi ikke anbefale levende lys i en legetøjsparade, men i stedet kan man skabe stemning med elektriske lyskæder med LED og naturtro, batteridrevne stearinlys med blafrende flammer.

Luciasang på max volumen

Luciasangen hører sig også til. Kan du ikke huske den, så findes den på YouTube i mange forskellige versioner, fx denne, som man kan synge med på. Den fungerer fortrinligt som morgenvækning, skruet op på max d. 13. december. De fleste, der har gået i folkeskole, glemmer dog nok ikke sådan uden videre Alex Garffs tekst til den kendte melodi:

Men er det en fræk drillenisse, I har derhjemme, kan det være, at det er denne version af teksten, som bliver sunget til sidst:

Inspiration til nisseløjer på Luciadag

• Mor og far går vækker børnene ved at gå Luciaoptog i hele huset … nissens påfund, selvfølgelig.
• Bamser, dukker, actionfigurer, pyntenisser etc. er stillet op på række til et langt Luciaoptog i stuen. Små LED-fyrfadslys, lyskæder på batteri, lommelygter m.v. er geniale at bruge til lys-paraden.
• Nybagte Luciabrød / Lussekatter, evt. med små lagkagelys i, bliver serveret til morgenmad. Rod i køkkenet og små nissefodspor i melet afslører, at det er nissen, der har bagt.

Spis lige brød til … altså Luciabrød

De små, safrangule Luciabrød, der hører dagen til, stammer fra Sverige og hedder lussekatter på svensk. Navnet kommer fra brødets form, der ligner halen på en kat. Men de små S-formede brød er også kendt under mange andre navne, fx luciaboller, luciakatter og lusseboller. Luciabrødene får sin gule farve og særlige smag fra safran, der er kendt som verdens dyreste krydderi. Det er lavet af de tørrede, mørkerøde støvfang fra blomsten safran-krokus.
Lussekatter serveres traditionel på luciadag den 13. december eller til morgenmad juleaftensdag.

Det er sjovt, hvis nissen bager dem, men det er også ret hyggeligt at bage sammen med børnene. Det er især et hit, når Luciabrødene skal formes. Man kan lave mange andre former end det traditionelle S.

Vidste du i øvrigt, at safran er verdens fineste krydderi? Du kan finde det lige her i høj kvalitet og til priser, der er til at betale. (Affiliatelink).

Nemme lussekatter – lækre, svenske Luciabrød med safran

OPSKRIFT: 25 små Luciabrød
Det skal du bruge: 150 g smør, 3 dl sødmælk, 50 g gær, 2 spsk sukker + ½ tsk safran eller ½ tsk stødt safranpulver, 2 æg, 1 tsk salt, 800 g hvedemel.
Sådan gør du: Stød safrantrådene til fint pulver med sukker i en morter eller hak det sammen i en minihakker. Bruger du stødt safranpulver, er det ikke nødvendigt at blande med sukker først. Smelt smør i en gryde, tilsæt mælk, det skal være lillefingervarmt. Hæld i en skål og rør gæren ud i blandingen. Rør safransukker eller stødt safran og sukker i, tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen godt sammen med en grydeske, lad hæve lunt i ca. ½ time. Ælt derefter dejen på et meldrysset bord, tilsæt evt. lidt mere mel. Del dejen i 25 stykker, der hver trilles til en pølse og formes som et S. Lad Luciabrødene efterhæve på en bageplade i 20 min. Pensles med æg og pyntes med en rosin i hver foldning. Bages midt i ovnen ved 225°C (ikke varmluft) i ca. 12 minutter. Spises med smør.